Informationsmøde om hjernerystelse
Kom til informationsmøde og hør vores hjernerystelseskoordinator fortælle om hjernerystelse og om, hvordan du kan håndtere følger efter hjernerystelse.
9000 Aalborg
Hvem kan deltage?
Voksne, der er bosat i Aalborg kommune, og som har følger efter hjernerystelse, samt deres pårørende. Informationsmøderne kan være relevante for såvel dig, der for nylig har haft en hjernerystelse, og dig, der har længerevarende følger.
Hvorfor deltage?
En hjernerystelse kan ramme vidt forskelligt fra person til person. Langt de fleste kommer sig over hjernerystelsen indenfor kort tid. For nogle bliver det til et længerevarende forløb, før du er tilbage til det, du kunne før. Der er tale om uspecifikke og oftest usynlige følger. Både helbredsmæssige, sociale og psykologiske faktorer spiller ind på funktionsniveauet og på hvordan følger efter en hjernerystelse kan forstås og håndteres.
Hjerneugen 2025 - den sansende og sociale hjerne
Vi planlægger en række spændende aktiviteter i uge 11 til:
• dig, der har en hjerneskade
• pårørende til et menneske med hjerneskade
• dig, der gerne vil lære lidt mere om, hvordan hjernen fungerer.
Følg med her på aalborg.dk