Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Hjernen i Bevægelse: Sundhed og Rehabilitering

Hjerne og bevægelse hænger uløseligt sammen. I dette oplæg udforsker Andrew Stevenson, hvordan bevægelse påvirker hjernens sundhed, og hvordan neuroteknologi kan forbedre rehabilitering efter hjerneskader.

onsdag 12. marts Klokken 16.00 - 17.00 Aalborg Bibliotekerne Rendsburggade 2, Folkescenen
9000 Aalborg
Gratis
Tilmeld dig arrangementet her. Det koster ikke noget.

Når hjernen og teknologi arbejder sammen for bedre bevægelse

Hvorfor har vi en hjerne, og hvorfor er bevægelse afgørende for dens sundhed? Associate Professor Andrew Stevenson fra Aalborg Universitet dykker ned i hjernens samspil med kroppen og viser, hvordan neuroteknologi kan forbedre rehabilitering efter hjerneskader.

I sin forskning arbejder Andrew Stevenson blandt andet med brain-computer interface (BCI) teknologi, der gør det muligt for hjernen at kommunikere direkte med eksterne enheder som en robotarm, kørestol eller el-stimulator. Teknologien åbner nye muligheder for at genoptræne bevægelse og skabe bedre livskvalitet for personer med hjerneskader.

Hjerneugen 2025: Sådan sanser og skaber din hjerne fællesskab

I uge 11 sætter vi fokus på hjernen, når vi fejrer den internationale Hjerneuge. Vores hjerne er nøglen til hvordan vi sanser forstår og forbinder os med hinanden. Det bliver en uge fyldt med spændende aktiviteter der giver viden om hjernens kompleksitet både den sunde hjerne og den der er ramt af sygdom eller skade.

Hjerneugen er for dig der:

  • har en hjerneskade
  • er pårørende til et menneske med hjerneskade
  • gerne vil lære mere om hvordan hjernen fungerer

Gennem en række spændende arrangementer kan du dykke ned i hjernens verden. Vi undersøger hvordan vores sanser og sociale evner formes af hjernen og hvordan vi skaber fællesskab på tværs af mennesker og livssituationer.

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang