Skip til hoved indholdet

Fra iværksætter til brand: Sådan skalerer du din marketing

Kom med til oplæg med fokus på, hvordan går du fra at være en iværksætter med en stærk idé til at skabe et stærkt brand omkring dig selv eller din virksomhed.

tirsdag 29. oktober Klokken 15.15 - 17.00 StartUp Café Aalborg, GrowAAL, C. A. Olesens Gade 4
9000 Aalborg
Gratis
Læs mere om Fra Iværksætter ti Brand og tilmeld dig her

Kom med når marketingekspert Sheila Voldby Nielsen tager dig med på en rejse fra iværksætteri til at skalere din marketingstrategi til nye højder.

Gennem konkrete eksempler og personlige erfaringer vil du få indsigt i, hvordan du opbygger et stærkt fundament, og hvordan du bruger kreativt content, personlig branding og strategi til at skabe langvarig vækst.

Hvis du er klar til at tage det næste skridt mod at bygge et brand, de skiller sig ud, men samtidig bevarer sin autenticitet. Så er dette oplægget for dig!

Du får:

  • Praktisk indsigt i moderne marketingstrategier, der kan implementeres direkte i din egen virksomhed
  • Forståelse for, hvordan du kan skabe sammenhængende kunderejser
  • Inspiration til at udvikle kreative kampagner, der bryder gennem støjen på markedet

Sheila vil dele ud af egne værktøjer og guldkorn, så du kan undgå de typiske fejl og få tips til at styrke dit brand og øge kundeloyalitet.

Dagens oplægsholder

Sheila er marketingekspert med over otte års erfaring som selvstændig inden for digital markedsføring, branding, content creation og sociale medier. Som ejer af marketingbureauet Eye of Creation hjælper Sheila virksomheder med at skabe engagerende indhold, opbygge stærke brands og navigere i det pulserende SoMe-univers.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

StartUp Café Aalborg

Eventet finder sted i vores StartUp Café Aalborg. Det er et iværksættermødested for dig, der gerne vil arbejde på din forretningsidé, sparre med erfarne iværksætterkonsulenter, deltage i events og netværke med andre passionerede iværksættere.

Caféen er åben tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 10.00-18.00.

Læs mere om mulighederne i StartUp Café Aalborg

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang