AI Epoken - Sådan vil kunstig intelligens revolutionere fremtiden
9000 Aalborg
Den store AI-revolution er begyndt, og vi står overfor verdenshistoriens formentligt mest spændende og foranderlige tidsalder!
Denne teknologiske super-tsunami vil på mange måder radikalt forandre vores liv herfra: kunstig intelligens vil vende op og ned på vores dagligdag, arbejdsplads, uddannelsesinstitutioner, sundhedssektor og meget mere.
Til dette event tager Anders Bæk dig med op i helikopteren og giver dig en 360 graders rundvisning af, hvordan AI konkret vil komme til at forme og revolutionere vores fremtid.
AI er som et tveægget sværd, og foredraget vil både belyse de mange muligheder, men også de store risici ved teknologien.
Du får også Anders’ konkrete tips og eksempler på, hvordan man allerede fra i dag kan implementere AI-værktøjer i sine arbejdsgange og få et stort produktivitets- og effektivitetsboost.
Dagens oplægsholder
Med en baggrund som civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling har Anders Bæk studeret og fulgt emnet tæt de seneste otte år, hvor han også har forfattet flere studier om, hvordan AI vil påvirke vores liv fremadrettet.
Til daglig er Anders investor og analytiker, hvorfor han også flere gange har udtalt sig til medier som TV2, Finans, Børsen og Euroinvestor. Han er forfatteren bag bogen “AI Epoken – Sådan vil kunstig intelligens revolutionere fremtiden” (juni 2024) og udgiver podcasten om kunstig intelligens: “AI Revolutionen”. Du kender måske også Anders som fast panelekspert i den populære podcast “Millionærklubben”, hvor han deltager som ekspert i investering i tech-sektoren.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
StartUp Café Aalborg
Eventet finder sted i vores StartUp Café Aalborg. Det er et iværksættermødested for dig, der gerne vil arbejde på din forretningsidé, sparre med erfarne iværksætterkonsulenter, deltage i events og netværke med andre passionerede iværksættere.
Caféen er åben tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 10.00-18.00.